National klinisk retningslinje for cerebral parese
Sundhedsstyrelsen udgav den 13. marts 2014 National klinisk retningslinje om fysioterapi og ergoterapi til børn med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese.
Den kliniske retningslinje har fokus på ni fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser til børn og unge med cerebral parese. Retningslinjen skal medvirke til at understøtte høj faglig kvalitet på tværs af faggrupper, sektorer og kommunale skel.
Fysioterapeutisk bidrag
Der blev udpeget fire fysioterapeuter til at sidde i arbejdsgruppen. Desuden har Dansk Selskab for Fysioterapi i samarbejde Fagforum for Børnefysioterapi, Faggruppen for Bassinterapi og Ressourceperson indenfor Ridefysioterapi afgivet høringssvar til det første udkast af den nationale kliniske retningslinje.
Læs hele den Nationale kliniske retningslinje her