DSF og Covid-19
Covid-19 får allerede store konsekvenser - også for de faglige selskaber. I første omgang oplever flere selskaber aflysning af arrangementer og her giver DSF nu mulighed for økonomisk kompensation.
Dansk Selskab for Fysioterapi følger løbende situationen med Covid-19 og betydningen den har direkte eller indirekte på fysioterapien og særligt for arbejdet i de faglige selskaber. Du finder alt selskabsrelevant information og løbende updates om situationen i vores DSF facebookgruppe:
https://www.facebook.com/dsfys/
Dansk Selskab for Fysioterapis bestyrelse har desuden vedtaget en hjælpepakke på 100.000 kr. til at støtte faglige selskaber til at afbøde de økonomiske tab selskaberne kan have eller kommer til at få i de nærmeste uger og måneder pga. aflysning, flytning og ændringer af faglige arrangementer
De præcise ansøgningsprocedurer meldes ud snarest. Du finder information på både denne hjemmeside og i vores DSF facebookgruppe.
Har jeres faglige selskab spørgsmål eller brug for hjælp i denne periode, så er I som altid velkommen til at kontakte vores sekretariat. Lars Tomlinson (lt@dsfys.dk / tlf. 3056 6806) og Bibi Heiberg bdh@dsfys.dk / tlf. 3341 4673, sidder begge klar og vil sørge for hurtig respons.