Lars Henrik Larsen

• Formand for Dansk Selskab for Fysioterapi 2017
• Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet
• Master of Science i fysioterapi, Queen Margaret University, Edinburgh, Skotland
• Master i sundhedsantropolog v. Aarhus Universitet
• Diplom-ækvivalent uddannelse i pædagogik
• Lektor i fysioterapi ved UCN, Aalborg
• Privatpraktiserende fysioterapeut, fuld tid gennem flere år og i sin fritid i Aarhus 1900 siden 2001
• Uddannet fysioterapeut, Fysioterapeutuddannelsen Aarhus, 1995

 

Det er torsdag, klokken er et om eftermiddagen, og Lars Henrik Larsen ankommer direkte fra et møde i Sundhedsministeriet til interviewet med Fysioterapeuten. Hans dage i København er tætbesatte, for det er kort tid siden, han blev valgt som ny formand for Dansk Selskab for Fysioterapi. Derfor går en stor del af hans tid går med at skabe overblik over organisationen og de nye arbejdsopgaver.

”Det er en meget kompleks organisation. Jeg går rundt med GPS for at finde rundt, for der er mange interesser i spil,” siger han med et smil.

Lars Henrik Larsen blev valgt til formand den 7. juni, da den tidligere bestyrelse for selskabet valgte at trække sig efter en ekstraordinær generalforsamling. Baggrunden var uenighed mellem Dansk Selskab for Fysioterapi og Danske Fysioterapeuter om specialiseringsordningen, som skulle være trådt i kraft 1. april i år. Den nyvalgte formand, Lars Henrik Larsen, kalder det, med en genkendelig metafor, for et ægteskab, der er kørt af sporet.

”Der er opstået nogle misforståelser undervejs, som man, set i bakspejlet, måske kunne have løst med få midler. Det er relativt små ting, der har gjort forskellen. Vi har kørt af en fælles vej, og på et tidspunkt skilte den i to.”

Lars Henrik Larsen fortæller, at en gruppe medlemmer stadig er bekymrede for Danske Fysioterapeuters rolle i samarbejdet med Dansk Selskab for Fysioterapi. Vejen frem er mere og bedre kommunikation mellem de to parter.

”Mit bud er, at vi skal gå i dialog. Vi skal tale om tingene og få aftalt, hvordan vi håndterer dem, så vi igen får skabt en fælles vej. Vi skal sammen lave en transparent og strategisk samarbejdsaftale, hvor vi på forhånd definerer, hvem der har ansvaret for hvilke områder. Det handler om at etablere de bedste muligheder for, at vores faglighed som fysioterapeuter kan vokse. Derfor har vi brug for hinanden. Det vigtigste er stadigvæk den faglige udvikling. Det er det, DSF skal stå for, og det er også det, som jeg personligt står for.”

Nørd, der ligger vågen om natten

Lars Henrik Larsen er 49 år. Han blev uddannet fysioterapeut 1995 og har derudover tæt på fem uddannelser med sig i kufferten. Han har en efteruddannelse i pædagogik, en mastergrad i sundhedsantropologi, en bachelorgrad i sundhedsvidenskab og en Master of Science i fysioterapi, som han erhvervede i Skotland. Lige nu færdiggør han en ph.d. indenfor lænderygsmerter og motorisk kontrol på Aalborg Universitet.

Hjemmet ligger i Aarhus, hvorfra han hver dag pendler til Aalborg for at passe sit job som underviser og lektor ved UCN. Han betegner sig selv som en fys-nørd, der kan ligge vågen om natten og vende og dreje et kompliceret modelkompleks i tankerne. Så det er en mand med benet solidt plantet i tyve års teori, forskning og undervisning, der har tiltrådt formandsposten. Dog har han tæerne på det andet ben skudt godt ned i en fysioterapeutisk brønd af kærlighed til klinisk praksis.

”Jeg er ikke den klassiske forsker, der sprøjter publikationer ud, Jeg har været involveret i projekter om alt fra antropologiske afdækninger af piskesmæld og førtidspension til hardcore basale smerteforskningsmekanismer. Jeg har stået og sprøjtet saltvand ind i ryggen på patienter for at se, hvad der sker med muskelaktivitet og motorisk kontrol under smerte. Med andre ord tager jeg altid udgangspunkt i de problemstillinger, vi møder i klinisk praksis, så vi kan løfte perspektiverne på faget og integrere dem i uddannelsen og i udviklingen af professionen. For det er grundlæggende det, jeg står for - professionsudvikling.”

Arbejder som fysioterapeut i sin fritid

Det er også glæden ved den praktiske side i faget, som gør, at han hver 14. dag tropper op i motionsklubben Aarhus 1900, hvor han screener og behandler idrætsfolk på fritidsbasis. Han kalder kontakten med klubbens medlemmer, som rummer alt fra kommende OL-deltagere til 70-årige maratonløbere, for sit ”faste skud praksis.”

”Det betyder enormt meget for min måde at tænke på. Hvis jeg har stået i klubben onsdag aften, fungerer min hjerne anderledes, når jeg står op torsdag morgen for at tage toget til Aalborg for at undervise. Jeg kan næsten mærke fysisk, at der er aktivitet et andet sted i hjernen. Jeg ser simpelthen de teoretiske modeller på en ny måde.”

Det er kort sagt glæden ved faget fysioterapi, som driver maskineriet, som Lars Henrik Larsen understreger flere gange.

”Hver gang, jeg møder en fysioterapeut, bliver jeg stolt og glad over, hvor meget, hun er drevet af sin faglighed. Nogle endda med en timeløn, der er meget lav. Og hvis jeg selv står tidligt op og knokler til sent, gør jeg det af én grund: for at styrke vores faglighed. Som i bund og grund er rettet imod de mennesker, vi arbejder med.”

Strøm på kanalerne

Da den tidligere bestyrelse for DSF gik af, blomstrede kommentarerne på fysio.dk´s hjemmeside. Flere efterlyste mere åbenhed og gennemsigtighed i selskabet. Og det er en af de ting, som ligger den nye formand på sinde.

”Det er vigtigt for mig, at de dele, vi kan gøre transparente, bliver det. Der er medlemmer, som har overladt ansvaret for udviklingen af fagligheden til Dansk Selskab for Fysioterapi, og de skal selvfølgelig have mulighed for at få størst mulig indsigt i, hvad vi laver. Vi skal kommunikere, orientere og inddrage endnu mere. Konkret vil vi sætte fokus på en højere strøm af information på de kanaler, vi har til rådighed. Vi skal gøre det så vedkommende, at flest muligt interesserer sig for det, og så transparent, at man kan se hvad vi laver og hvilket grundlag, vi beslutter tingene på.”

Halter efter lægerne

Selve specialiseringsordningen ligger og venter på at blive ført videre, ligesom mange andre opgaver. DSF er først og fremmest sat i verden for at understøtte de 18 faglige selskaber i deres arbejde, og Lars Henrik Larsen kan allerede nu se steder, hvor Dansk Selskab for Fysioterapi som paraplyselskab kan bistå dem.

”Vi er jo til for selskabernes skyld, og vi kan for eksempel være med til at hæve kvaliteten af deres informationsmateriale, sikre, at deres websites er opdaterede og at der er tydelighed og klarhed i deres kernebudskaber. Overordnet vil jeg gerne have de faglige selskaber til at styrke deres definition af, hvad deres kerneområder er. For hvis vi skal positionere fysioterapien, er vi nødt til at være skarpe på at kunne fortælle, hvad vi arbejder med. Til mødet i Sundhedsministeriet om den nationale diabetesplan tidligere i dag sad vi med en lang række patientforeninger og andre aktører, herunder lægerne, som i mange år har været meget professionelle og skarpe på at fortælle befolkningen, hvad de står for. Der har vi haltet lidt efter i fysioterapien."

"Så vi skal styrke vores evne til at få solgt de budskaber, som gør, at folk forstår kernefortællingen i den fysioterapeutiske indsats. Vi står med en meget stærk sag, for der er stort set ingen bivirkninger forbundet med det, fysioterapeuter laver. Men på samfundsplan bliver man ved med at diskutere, hvad vi skal gøre med de syge mennesker. Vi har alt for meget fokus på sygdom, og det giver nogle meget dyre løsninger, både samfundsøkonomisk og for den enkelte patient. Vi fysioterapeuter ved rigtig meget om, hvad man skal gøre for at undgå, at folk bliver syge. Men hvis vi skal have budskabet ud, kræver det, at vi får et stærkere sprog, og at vi får mere styr på vores dokumentation.”

Du står solidt på din faglighed. Men det lyder også som om, der er meget politik i din nye rolle. Er du klædt på til det?

”Jeg er ikke politisk, men fagligt orienteret, og som udgangspunkt er der intet politisk, der har drevet mig ind i DSF. Men jeg erkender, at der er en stor grad af politik i fagligheden. Man må ikke være så naiv at tro, at faglige beslutninger ikke er politiske. Måske er de ikke baseret på en politisk tilgang. Men det har en politisk konsekvens hver gang, man kommer med en udmelding om at prioritere. Det skal vi altid tænke med, når vi tager en beslutning. Det er ret væsentligt.”