Taksonomi

Læringsniveau i læringsmål defineres ud fra taksonomier så det kan fastsættes til hvilket niveau der stilles forventninger til kursister efter kurser og andre læringsaktiviteter.

Begrebet taksonomi betyder blot inddeling i kategorier. I pædagogik anvendes taksonomier til at beskrive, observere og vurdere læring og eventuelt praksishåndtering

Blooms taksonomi

Blooms taksonomi er den mest anvendte mode. Den beskriver den studerendes intellektuelle viden og mentale færdigheder og processer i en trinvis beskrivelse af niveauer for sværhedsgrad i det lærte.
Der er seks trin som omfatter kendskab, forståelse, anvendelse, analyse, vurdering og syntese. For hvert trin gælder, at de også omfatter de forudgående trin.

Modellens niveauer kan illustreres som en trappe, hvor det forudsættes at man for at komme til næste trin først skal vide noget på det foregående niveau.

I mange læringsmålsbeskrivelser bruges Blooms taksonomi til at beskrive læringsmålenes indhold med taksonomisk klassifikation af definerede niveauer og den kan  derfor bruges til at vurdere vidensformer inden for de 6 niveauer, som strækker sig fra den simple viden til den mere komplekse viden.

De 6 niveauer strækker sig i fra niveau 1-2 der vedrører ’kvalifikationer’ over mere kompleks forståelse i niveau 3-4 ’kompetencer’ til niveau 5-6 der læringsnæssigt kan betagnes som ’kreativitet’ fordi kursisten her demonstrerer et højt niveau som afsæt for at efterprøve og innovere.

Herunder er modellen illustreret sammen med nogle af de primære bagvedliggende faktorer og overvejelser der er rettet mod læring, samt en række eksempler på såkaldte taksonomiske markører der anvendes i udviklingen af læringsmål.

SOLO taksonomi

Blooms taksonomi har i mange år været dominerende, men der findes en række taksonomier. Særligt SOLO taksonomien er blevet integreret i mange sammenhænge. Taksonomiens udgangspunkt er at beskrive, hvordan kompleksiteten af det lærte udvikler sig efterhånden som vi bevæger os mod nye niveauer.

SOLO-taksonomiens struktur for læringsudbytte viser graden af kompleksitet i forhold til forståelse af et emne. Der er 5 niveauer der bygger på progredierende udvikling fra ingen ide over en enkelte ide,  derefter mange løse ideer, og relaterede ideer til udvidede ideer.

Niveauer i oversigt:

Niveau 1 – Før struktur, dækker der hvor kursisten endnu ikke har nogen forståelse. Kursisten kan godt have spredt viden, men ved i givet fald ikke hvordan denne skal anvendes.

Niveau 2 – en strenget viden er når kursisten kan anvise præcis en løsning på en given problemstilling. Niveauet er også udtryk for, at kursisten kan angive fx regler, formler etc. og udføre simple løsninger efter en kendt procedure.

Niveau 3 – den fler-strengede struktur er højeste niveau i den kvantitative læring. Kursisten kan nu anvise flere mulige løsninger men kan ikke kombinere disse. Kursisten kan udføre rutiner og forklare og definere fagudtryk og begreber.

Niveau 4 – det mange strengede. Nu kan kursisten arbejde relationelt. Der kan analyseres, kombinere og identificeres forskelle. Kursisten trækker på alt sine viden for at fremkomme med en løsning.

Niveau 5 – den abstrakte fase og højeste niveau anvendes når kursisten kan opstille nye hypoteser, forslå teorier, føre bevis og generalisere ud fra disse samt reflektere og perspektivere.

Modellen er illustreret herunder sammen med eksempler på taksonomiske markører der kan bruges til inspiration for udvikling af læringsudbytter.

Referencer

• Anderson L. , Krathwohl D(2001). A taxonomy for learning, teaching, and assessing: A revision of Bloom's taxonomy of educational objectives.
• Biggs, J., & Collis, K. (1982). Evaluating the quality of learning: the SOLO taxonomy.
• Hook P. (2016). Solo-Taksonomien I Praksis.
  OBS kapitel 1 kan hentes på https://issuu.com/dafoloforlag/docs/solo-taksonomien_i_praksis_-_kapite
• Nielsen B., Jensen A. et al (2015). Læringsmål og taksonomiske redskaber.

Kontakt konsulent Sune Virkelyst på suv@fysio.dk hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp arbejdet med læringsmål og taksonomi.